Debatindlæg af Peter Schwarz, formand, LVS, Lægevidenskabelige Selskaber Danmark har i modsætning til vores nabolande valgt en ulandsmodel til vurdering og godkendelse/afvisning af nye lægemidler og behandlinger. Det viser den seneste tids debat om (ikke)godkendelse af nye lægemidler til kræftbehandling. Vi vil slet ikke afvise, at det faglige grundlag er i orden, men vurderingen foregår i råd, der er etableret af Danske Regioner, og derfor rejses der uundgåeligt tvivl om deres uafhængighed. Det løses først, når vi får et uafhængigt institut til at vurdere nye lægemidler og behandlinger. Denne opgave har de løst i vores nabolande. Det gælder i Norge, hvor de har et prioriteringsråd med et tilknyttet kundskabscenter, der leverer den faglige viden til beslutningsprocessen. Det gælder i Storbritannien, hvor de har etableret Nice med et apparat, der er så stort, at det næppe tjener til efterligning. Og det gælder ikke mindst i Tyskland, hvor man på forbundsplan har etableret et institut med det fikse navn Iqwig, Institut für Qualität und Wirtschaftlichkeit im Gesundheitswesen, der indholdsmæssigt kunne tjene som forbillede for et dansk institut. Det arbejder på et højt fagligt niveau og har samtidig en betydelig uafhængighed af myndighederne. Aktiviteterne skal samles Vi får ikke en fornuftig debat om godkendelser og prioritering, før vi får samlet aktiviteterne ét sted og giver det udstrakt autonomi. Vi har for det første spredt arbejdet på for mange organer. Det giver risiko for modstridende og forvirrende signaler og desuden unødvendigt bureaukrati. For det andet er disse organer helt overvejende ejet af kassemesteren selv, Danske Regioner. Det er sådan, at man organiserer sig i ulande. Derfor mistilliden til organernes uafhængighed. Den bliver ikke mindre af, at hver indstilling om ikke at indføre et nyt lægemiddel bliver ledsaget af standardbemærkningen om, at det ikke er af økonomiske årsager. Jamen, det er ganske legitimt at afvise et nyt lægemiddel af økonomiske årsager. Hvis fagfolkene mener, at et nyt lægemiddel ikke er pengene værd, så skal de da sige det. Men det skal ske på et oplyst grundlag, og det vil blive anfægtet så længe, der er sammenblanding mellem den, der indstiller, og den, der betaler. Vi skylder vores politikere, der i de kommende år skal vælge mellem en stadig strøm af nye behandlinger og nye ofte meget kostbare lægemidler, at de har adgang til højt kvalificeret og uafhængig rådgivning.
Posted on: Mon, 23 Sep 2013 07:39:08 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015