Faldt over en interessant side som faktisk deler vores bekymring - TopicsExpress



          

Faldt over en interessant side som faktisk deler vores bekymring for en afskaffelse af forbudslisten. Jeg vil anbefale alle at klikke ind på linket nedenfor. Ha´ en god dag. Citat fra siden: Nogle hunde er avlet til at slås mod andre hunde. Selv med tidlig socialisering er de ofte arts-aggressive, når de bliver kønsmodne. Forkert præget/behandlet kan de blive ”tikkende bomber”. Det kan man sige om alle hunde, men disse racer er i stand til anrette større skade, fordi de er avlet til at bide sig fast og ruske og fastholde. Desuden er de i stand til at udholde/ignorere endog meget stor smertepåvirkning, hvilket desværre gør dem særdeles velegnede til det, de oprindeligt er avlet til. Da forbuddet mod visse racer blev indført, var vi ikke enige i, at det var den rigtige måde at løse problemet på. Principielt er, og bør vi som dyreværnsforening være imod at forbyde nogle racer overhovedet. Men på den anden side må vi også lave en saglig og ærlig evaluering over, hvad vi har oplevet de tre år, forbuddet har eksisteret. Og vi er nødt til at indrømme, at der er sket et markant fald i antallet af forbudte racer blandt de hunde, vi får indbragt på internatet, og som vi får anmeldelser om. Vi ser langt færre listehunde, der har været udsultet, mishandlet, vanrøgtet, fyldt med gamle ar og nye sår, har fået ørerne klippet af osv. Før forbuddet trådte i kraft havde vi en del af disse. Hvis man ophæver raceforbuddet, er det vores store bekymring, at det vil ende fatalt for endnu flere hunde, end da man indførte det. Rigtig mange mennesker vil gerne anskaffe sig disse racer, hvis forbuddet ophæves, og det vil føre til tvivlsom avl med deraf følgende usunde individer, og vi er meget bange for, at der så vil blive aflivet mange flere hunde, end tilfældet er i dag. Igen er det vigtigt at pointere, at udbredelsen af disse hunde er overrepræsenteret i kriminelle og socialt belastede miljøer, hvor der oftest ses stort på lov, pligt og ret. ddaa.dk/vore-dyr/vore-dyr-artikler/1899-vores-mening-blad-nr-146
Posted on: Sun, 07 Jul 2013 08:50:57 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015