Forældrenetværk kan være et redskab til at styrke inklusion ------------------------------------------------------------------------- Forældre til ordblinde børn har meget at bruge hinanden til, viser et projekt på tre folkeskoler og i en læseklasse. Et netværk for forældre med ordblinde børn kan understøtte og styrke skolehjemsamarbejde, konkluderer Socialstyrelsen, Læsekonsulenternes Landsforening og Ordblindeforeningen, der står bag pilotprojektet "Forstå dit barns ordblindhed". 46 forældre fra Fredensborg, Herlev, Vejen og Morsø Kommuner deltog i netværkene, der blev faciliteret af frivillige fra Ordblindeforeningen. Udover netværksmøderne blev der gennemført tre faglige workshopper i alle fire kommuner. Netværket har givet forældrene et fortroligt rum for samtaler og samarbejde om ordblindhed. Deltagerne vurderer, at netværkene har understøttet og udbygget skolehjemsamarbejdet, og de har i det hele taget en positiv holdning til netværkene. Det har vist sig at være en force, at forældrene mødes på tværs af klassetrinene. "Den store force for forældrene er, at de mødes på tværs af skoleforløbet, så dem med børn i indskolingen, kan lytte til erfaringerne fra dem med børn i udskolingen. Forældrene til de yngste elever spørger typisk til, hvornår skolen identificerer barnets vanskeligheder, hvordan den undersøger for ordblindhed, og hvor lang tid det tager. Altså hvad kan forældrene forvente, at skolen gør, hvad kan de stille af krav til skolen, og hvordan kan de selv møde skolen med tillid og bakke op om skolearbejdet", fortæller projektleder Birgit Dilling Jandorf fra Socialstyrelsen. Socialstyrelsen har udgivet en guide til, hvordan man etablerer forældrenetværk: Målet med pilotprojektet har været at udvikle en model for forældrenetværk, og det udmønter sig i en guide om, hvordan man kommer i gang. Derudover er der på hjemmesiden en række videoer, der fortæller om projektet. socialstyrelsen.dk/handicap/ordblindhed/foraeldrenetvaerk. Forældrenetværket kan foregå på skolen, i SFO’en, i den lokale ordblindeforening, i idrætsforeningen, i forsamlingshuset, på museet, på torvet, på biblioteket eller…? Mulighederne er mange, når der skal vælges lokaler til netværksmøderne. Nogle foretrækker et neutralt sted i lokalområdet, mens andre ønsker at være på den skole, som de kender i forvejen. For at kunne skaffe legitimitet og opbakning til et forældrenetværk om ordblindhed er det en god idé, at der i kommunen og på den involverede skole er skabt konsensus om ordblindhed. I de fire projektkommuner i projektet ”Forstå dit barns ordblindhed”, har tre af dem kommunale handleplaner i forhold til sprog, læsning og læsevanskeligheder. "Det er vigtigt, at møderne faciliteres af en neutral person, der kan skabe trygge rammer, så forældrene kan tale frit. Mange forældre har mødt udfordringer i forhold til deres børns skolegang, og det skal de kunne tale om, uden at fagpersoner lytter med. Omvendt skal tovholderen kunne invitere skolelederen, læsevejlederen eller læsekonsulenten med til et møde, hvis der er behov for det", siger Birgit Dilling Jandorf. I princippet kan alle parter tage initiativ til, at der bliver oprettet et netværk, men der er en pointe i, at skolen eller kommunen bygger organisationen op og sikrer den nødvendige tilslutning. "Forældrene kan i princippet mødes i Ordblindeforeningens regi, men hvis skolen huser netværket, kan den lære af forældrenes erfaringer. Samtidig er det en fordel, at forældrene har et lokalt kendskab. I Ordblindeforeningen vil de ikke nødvendigvis møde forældre fra deres egen skole." Selve initiativet til at oprette et netværk kan godt komme fra forældre. "Det kan være en forælder, der går til skolelederen og spørger, om der er forældre nok til at etablere et netværk på skolen", siger Birgit Dilling Jandorf. Skolen skal være villig til at lytte. Også skolerne drager nytte af, at forældrene mødes i et netværk. Den neutrale facilitator skal ikke kun sørge for, at dialogen glider mellem forældrene. Han/hun skal også samle op og give skolen feedback. Det kræver, at skolen har vilje og mod til at arbejde med brugerinddragelse. "Skolen skal betragte forældrenetværket som et projekt, den kan lære af. Det gør den ved at være åben over for, at forældrene spørger ind til den undervisning og støtte, deres børn modtager". For at skole-hjem-samarbejdet skal bidrage meningsfyldt til inklusion, er det relevant at forestille sig forældrenes resurser tæt på centrum af arbejdet med barnets trivsel og læringsproces. Et fokus kan lægges på forældrenes oplevelse af at blive inddraget, involveret, informeret og styrket i det, der lykkes. Denne proces kan kaldes empowerment, og kan realisere sig på det strukturelle plan samt det psykologiske plan. Når empowerment realiseres på det strukturelle plan, betyder det, at rammer og former for skole-hjem-samarbejdet ændres, så følelsen af kontrol forstærkes, og oplevelsen af stress minimeres. Møder foregår fx under uformelle rammer og ikke på skolelederens kontor. Når empowerment realiseres på det psykologiske plan, betyder det, at der er fokus på de bidrag, som alle uanset position kan byde ind med. Der er fokus på at reducere stressfremmende faktorer og dæmme op for fx tabuiserede forestillinger om sit barns vanskeligheder eller skam over sin egen opdragelsesmæssige formåen. Bidragene bruges aktivt i en inddragende proces, der har til formål at styrke relationerne omkring og med barnet. Barnets familie er i denne sammenhæng en krumtap for udvikling af vigtige personlige kompetencer, selv under svære forhold fx af indlæringsmæssig karakter. Når et barn vokser op i en positivt styrket familierelation er prognosen for barnets egen modstandskraft, resiliens, også lysere. Kilder: folkeskolen.dk og socialstyrelsen.dk
Posted on: Mon, 17 Jun 2013 05:30:34 +0000