Hvor er der mange finurligheder i det danske sprog, som helt klart - TopicsExpress



          

Hvor er der mange finurligheder i det danske sprog, som helt klart gør det sværere for de yngste børn samt udlændinge. Men de får også os andre til at trække på smilebåndet, når små hverdags episoder gør os opmærksomme på dette. Et spil Zoolandia med mit næstyngste barnebarn Sofie på knap 2½år forleden, "vækkede" emnet igen. Trods at jeg jo ved det, men man glemmer det nemt fra barn til barn :-). Spillet bragte mig ud i at give hende flere sproglige forvirringer. "Sofie så skal du slå brikken hjem", og det skal jeg så lige love for at hun gjorde :-) "Sofie nu skal du kaste terningen", hvilket pga. mine ord skete med pæn kraft :-) Og der gik herefter nogle spilleomgange før mit ord "kast" var glemt, og hun derfor fulgte mine erstatningsord "tril terningen Sofie" :-) Mange forældre siger: "Smid nu den jakke", hvilket børnene efterfølgende og meget kraftfuldt gør. "Du kan lige kyle den her i skraldespanden for mig..." Det skal så ikke udløse irritation hos de voksne, for det må jo være at betragte som et "selvmål"/en boomerang. Eller hvad med; "nu må du ikke "skuffe" mormor", et ordvalg der kan få mange børn og især drenge til at se undrende på afsenderen. Og det samme sker ved; "så kan man jo ikke "stole" på dig..." Skuffe og stole i den sammenhæng...??? Det samme gælder, når vi voksne tager andre ord med i fortællingen. Således skulle jeg efter dette års sommerferie på cykel beskrive, hvad bakkernes strabadser gjorde ved mig og et par af de øvrige deltagere, og fortæller: "... hvorefter den ene prustende hvalros efter den anden passerer forbi mig", hvilket fik mit næstældste barnebarn på 4 år til at studse og spørge: "Hvad for noget, hvad fortæller du mormor?" Disse små hverdags flash minder os om, hvor vidunderlige børn er. Derfor fik jeg sådan lyst til en tråd her, hvor vi kan dele alle disse små skønne fortællinger med hinanden. Så bare "klø" på (efterlader også børn som et stort spørgsmålstegn...) med at finde og give os andre de små glade historier mht. sprogforvirring, som kan bringe smilet frem hos os alle. En masse skønne fortællinger kan kun være med til at give denne uge en god start. Godnat og kh Lola
Posted on: Sun, 29 Sep 2013 22:29:26 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015