ISRAELSK ’SPION-STORK’ FIK TRAGISK ENDELIGT Det endte - TopicsExpress



          

ISRAELSK ’SPION-STORK’ FIK TRAGISK ENDELIGT Det endte sørgeligt for en stork i Egypten, der blev mistænkt for at være israelsk ’spion’. Det fortæller den britiske avis The Guardian. Historien begyndte for godt en uge siden, hvor en egypter bemærkede en ringmærket hvid stork, der var udstyret med en satellitsender. Han mente, at der var tale om spionageudstyr, fangede storken og indleverede den til politiet. Det egyptiske politi tog sagen så alvorligt, at storken blev tilbageholdt i et bur på politistationen. Billeder af den mistænkte israelske spion-stork blev offentliggjort på internettet og vakte en vis opsigt i medier verden over. Fotografierne fastslog, at ’spionen’ virkelig var en stork og ikke en and, sådan som de første medierapporter havde lydt. Politiets efterforskning afslørede dog, at der ikke var tale om et nyt vildt spionageforsøg fra den israelske efterretningstjeneste Mossad, men om et fransk ornitologisk sporingsudstyr til fastlæggelse af storkens bevægelser. Politiet valgte derpå at løslade storken i et naturreservat. Men det reddede ikke den frikendte spions liv. Krybskytter jagtede den, slagtede den og spiste den. I den arabiske og muslimske verden svirrer det med rygter og konspirationsteorier om, hvordan Mossad angiveligt bruger vilde dyr til spionage. I juli i år blev en israelsk ’spion-fugl’ arresteret i Tyrkiet. I december 2012 blev en israelsk ’spion-grib’ fanget i Sudan. I januar 2011 var det Saudi Arabien, der pågreb en israelsk ’spion-grib’. Og i december 2010 lød rygtet, at Mossad nu brugte hajer som hemmelige agenter ud for den egyptiske badeby Sharm el-Sheikh. I ingen af tilfældene var der tale om israelsk spionage. Men historierne illustrerer den godtroenhed, der findes i den muslimske verden, over for alle rygter, der kan forbinde Israel med en eller anden form for konspiration.
Posted on: Sun, 08 Sep 2013 18:57:05 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015