PETER GABRIEL - BACK TO FRONT!!! Som halvgammel musiker, er det dejligt at opleve ældre musikere, der stadig har den. Og var jeg ikke allerede blevet stærkt beroliget i Fatter Eskils tidsmaskine i torsdags, ville Peter Gabriel stadig have manet enhver tvivl i jorden!!! Ukrukket, generøs - overfor både medmusikere og publikum - energisk, og her, kære facebook, kan man virkelig tale om at have noget på hjerte!!! Sad hele aftenen og NØD musik, ord, lys, show, med hensigt, vision og menneskelighed. Hørte et ekko af Martin Konge: en tone fra den mand er nok til at bevæge! Ikke ordret citat, men meningen er god nok. Og det er jo sandt. Det er noget meget, meget udtryksfuldt over den mands røst. Og det er mennesket bag, man mærker. Og hvordan var det så? Det. Var. Stort. Så enkelt. Jeg hældte mig selv ind i en oplevelse, og kom ud flere timer efter, dybt beriget. Eller - det vil sige - der var udfald. Udfald i nærvær. Og her kommer et til. Udfald. Og på forhånd undskyld. Men hvorFOR betaler man penge for at opleve en stærk kunstner, som har gjort sig umage med en helhedsoplevelse i lyd, lys, bevægelse, ord, en fælles oplevelse med et talstærkt publikum, som alle er der for det samme, for derefter at tilbringe hele aftenen på facebook? Eller filmer hele aftenen på sin lille blegviolette telefonskærm, så lysdesign i verdensklasse, må konkurrere med en lille tågeklatfirkant, uden hensyn til de bagved siddende? Jeg sad i 3 timer - ca. 3-4 numres undtagelse, uden overdrivelse - med en billig lommelygte lige i fjæset (jeps, lige op over hovedet, for manden gad jo ikke selv se på den). De havde endda annonceret, at hvis man ville genopleve koncerten, lavede de en særlig koncertvideo, som man kunne købe bagefter. Og sad man hvor han sad, med den telefon, han sad med, havde man nok også råd til at investere i den. Og hvis ikke jeg havde siddet inde midt på en række, ved jeg ikke, hvad jeg var kommet til først høfligt at sige, senere nok snarere hvæse ad manden. Jeps, jeg indrømmer fantasier om at kyle den tomme popcornpapkasse i nakken af fjolset, men mine forældre har opdraget godt på mig. Og lad mig foregribe: vi taler ikke om dem, der tog 10-15 billeder, og en snas "Slegdehammer" på video. (Det er jeg heller ikke vild med, men det er ikke dér, jeg bliver decideret utilregnelig). Vi taler om ærkeprovokerende lommelygte lige i skærmen (min!) fra start til 3-4 numre før slut. (Mælkesyre - min ven!!!). Samfulde tre timer. Helt overlagt har denne status IKKE noget Peter Gabriel-scenefoto. Jeg synes, det er en uting. For det prikker (kraterstore) huller i indlevelsen og oplevelsen, og det er vel det, man er der for? Eller er det vigtigere at sige: Se mig. Jeg er her. Mens man i virkeligheden slet ikke er. Indlevelse kan ikke gradbøjes. Når man ryger ud, ryger man ud. Op på hesten igen og alt det der. Jovist. Men det er stadig træls, når man ryger af. Især hvis man gør det HELE TIDEN. Og jeg er faktisk ret god til at koncentrere mig og fokusere. Men hvis der en dag er én, der opfinder en koncertsalsindgangsmagnet, der sletter alle tekniske gadgets, der ikke er livsopretholdende, kunne det godt være mig. Jeg siger det bare. Slet. Er du sikker? Ja!!! Nå, men ud over det, var det en fantastisk koncert!!! Jeg blev bare så gal over, at noget så generøst, skulle sættes i så skærende kontrast af noget så selvtilstrækkeligt. Og få mig til at føle mig så smålig. Når jeg nu blev inkluderet i noget så stort. Også pænt sejt at Maja var totalt på, og nu insisterer på at få adgang til alle hjemmets PG-plader! "Mor, du kunne jo godt have sagt, at det var musik for unge!" Peter Gabriel, TAK!!! Det var en stor oplevelse!!!
Posted on: Mon, 30 Sep 2013 08:37:37 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015