Tvangen i Psykiatrien Region Sjælland er også faldet. I sidste - TopicsExpress



          

Tvangen i Psykiatrien Region Sjælland er også faldet. I sidste uge kunne Sundhedsminister Astrid Krag fortælle at sidste år blev 21,8 pct. af patienterne i psykiatrien udsat for tvang. Det er færre end i 2011, hvor 22,7 pct. af patienterne eksempelvis fik medicin eller blev holdt fast mod deres vilje. I Region Sjælland var det kun 18,4 pct. af patienterne der blev udsat for tvang og dermed et fald på 3,2 pct. i forhold til året før. Region Sjælland er den region der har den laveste tvangsprocent. Anvendelse af tvang kan kun finde sted, hvis betingelserne, der er beskrevet i Psykiatriloven, er opfyldt. Tvang kan være nødvendigt for at beskytte psykisk syge i de situationer, hvor de er til fare for sig selv eller andre eller er svært forpinte på grund af sygdom. Der arbejdes fortsat målrettet på at reducere anvendelse af tvang i psykiatrien samt sikre høj kvalitet i patientbehandlingen, også når tvang anvendes.
Posted on: Tue, 16 Jul 2013 11:39:32 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015