Børn af natten indtager Koncertsalen Danske Panamah leverer - TopicsExpress



          

Børn af natten indtager Koncertsalen Danske Panamah leverer iørefaldende og eftertænksom pop med et drys af melankoli og et element af underspillet attitude. Opskriften på deres musikalske univers har vist sig succesfuld – til foråret kan trioen opleves i Koncerthusets koncertsal. Siden Panamah for omtrent et år siden slog igennem med singlen ’DJ Blues’, der blev fulgt op af hitsinglerne ’Børn af natten’ og senest ’Små stød’, har trioen markeret sig som ét af de mest lovende nye navne på den danske musikscene. I oktober udgav de albummet ’En varm nats kølige luft’. Hermed kunne Panamah skrive endnu et kapitel til en succeshistorie, der indtil videre har budt på både dobbelt-platin og platin på download, en Zulu Award for Årets nye navn samt en Danish Music Award-nominering i kategorien Årets danske hit. Panamah består af den elektroniske DJ og producer Anders Christensen, guitaristen Peter Lützen samt sangerinden Amalie Stender, hvis vokal giver de elektroniske kompositioner både styrke og ømhed. Tilsammen finder Panamah frem til en særlig fin lyd, der således når ud til både publikums hjerter og dansesko. Live har danskerne også taget godt imod Panamahs signatur-lyd. Gruppen kan nu melde alt udsolgt til koncerten i Store Vega 26. november og føler sig således rustet til, til foråret, at prøve kræfter med et siddende publikum i Koncertsalen. Koncerten bliver samtidig afslutningen på Panamahs forårsturne, der altså afsluttes med manér i Jean Nouvels verdensberømte koncertsal i Koncerthuset lørdag 12. april. Panamah Koncerthuset, Koncertsalen Lørdag 12. april kl. 20.00 Entre 270 og 220 kr. Forsalget starter onsdag 13. november kl. 10.00 Billetter på dr.dk/koncerthuset
Posted on: Tue, 12 Nov 2013 12:13:27 +0000

Recently Viewed Topics




© 2015