Deltidsmedarbejder søges til vores billetsalg. Er du god til - TopicsExpress



          

Deltidsmedarbejder søges til vores billetsalg. Er du god til kunder? Har du en høj stresstærskel? Er du ekstraordinært serviceminded? Så er det muligvis dig, vi leder efter til en timelønnet stilling som operationel salgsmedarbejder i Dansehallerne. Hos Dansehallerne sætter vi de faglige og personlige kompetencer højest, og vi går ikke på kompromis – vi leder derfor efter den absolut bedste kandidat! Stillingen omfatter: • Direkte reference til vores billetchef • Løbende kundedialog pr. mail og telefon • Billetsalg, samt servicering af vores publikum • Afrapportering af Point of Sale statistik • Supervisor for øvrigt forhus personale • Varierende arbejdstider (inkl. weekendvagter) • Stillingen oprettes som tilkaldevagt, dvs. at der som udgangspunkt er tale om ret begrænset antal timer pr. uge, dog min 4 timer i forestillingsuger, eventuelt med mulighed for gradvis at øge timetallet Det er en absolut fordel, hvis du har: • Kendskab til de nordiske sprog • Engelsk flydende i skrift og tale • Erfaring med Elektra (ikke et krav) • Erfaring med kundepleje og operationelt salg (gerne inden for kulturområdet) Vi foretrækker, hvis du er: • Ambitiøs og passioneret • Videbegærlig og innovativ • Serviceminded og tillidsskabende over for både kunder og kolleger • God til at motivere, udvikle og fastholde det øvrige forhuspersonale Desuden har vi brug for, at du kan arbejde effektivt, disciplineret og fokuseret samt tænke selvstændigt. Vi tilbyder en spændende arbejdsplads i Carlsberg Byen med herlige lokaler og nogle af de dygtigste kolleger i branchen. Du vil indgå i en lille salgsgruppe, hvor du har mulighed for professionel sparring omkring kundehåndtering og salgsfremmende tiltag. Stillingen refererer til Dansehallernes billetchef. Du får mulighed for løbende at øge dine faglige og personlige kompetencer indenfor salg- og service, samt styrke dit professionelle netværk. Du vil selvfølgelig gennemgå et grundigt introduktionsforløb, hvor du vil blive oplært I vores billetsystem og arbejdsgange. Vi har en sjov hverdag med masser af udfordringer og gode kolleger med en uformel omgangstone. Er du interesseret eller har du spørgsmål? Så send en mail til Sebastian Nervil på [email protected] senest d. 3. september hvorefter vi indkalder kandidater til samtale.
Posted on: Tue, 13 Aug 2013 08:10:57 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015