Det er lige før, jeg aldrig har oplevet noget så grotesk, som - TopicsExpress



          

Det er lige før, jeg aldrig har oplevet noget så grotesk, som med de betjente, som overfaldt mig på Høje Tåstrup station i dag. Jeg står stille og rolig og filmer et øjeblik, hvorefter jeg stopper med at filme. Civilpatruljen vælger at lave en kraftig uvending og søger henvendelse til mig. Jeg træder nogle skridt hen til den civile politibil, hvor de spørger omkring, hvorfor jeg står og filmer. Jeg svarer, at jeg har lov til at filme på et offentligt sted. Det resulterer i, at betjenten på passagersiden farer ud af bilen og går hurtigt og aggressivt hen mod mig. Jeg bliver selvfølgelig overrasket og kommer nok i stunden til at tage et skridt tilbage, fordi jeg føler, han har en aggressiv gang mod mig. Betjenten beder mig om at følge med længere ind på fortovet, hvilket jeg indvilger i, men det er tilsyneladende ikke nok for betjenten, som uprovokeret vælger at tage fat i ryggen på min frakke og halvt skubbe og halvt hive mig længere ind på fortovet. Jeg har intet valg. Den ene civilbetjent, af udenlandsk udseende, spørger aggressivt, om jeg har noget med mit navn på, hvor på jeg svarer, at jeg ikke har pligt til at fremvise legitimation, men kan oplyse dem om mig navn, adresse og fødselsdato. Det, at man kender sine rettigheder, finder tjenestemænd i dag åbenbart meget arrogant. Den udenlandsk udseende betjent har hårdt fat i armen på mig, uden at jeg har udvist adfærd, som kan vurderes til at ville stikke af, eller har været aggressiv. Jeg beder flere gange betjenten om at give slip, og jeg får til sidst min arm fri. Jeg begynder nu at filme episoden, inden jeg giver betjentene mine oplysninger, da jeg føler truet af betjentene og tænker, at det vil være fornuftigt at have en smule dokumentation på hændelsen. Jeg spørger efterfølgende, hvorfor han holder fast i mig, samt hvorfor han skal have så frembrusende, aggressiv og provokerende attitude. Jeg beder samtidig om at få deres navne eller betjentnumre, men begge nægter, og den udenlandske udseende betjent siger, efter at jeg har krævet flere gange, at jeg kan få deres Patruljenummer: 1108. De to betjente mener pludselig, efter jeg spørger, hvorfor det er nødvendigt at overfalde mig på den måde, som jeg blev, da de rettede henvendelse til mig, at jeg har gjort tegn til at stikke af. Det absolut modsatte var tilfældet. Jeg gik hen til bilen, da de retter henvendelse. Jeg skulle også pludselig, i følge den udenlandsk udseende betjent, have haft været aggressiv og spjætte med ben og arme. Jeg skulle også pludselig være fuld, udvise en truende adfærd, samt være arrogant. Det virker ærligtalt som om, de pludselig prøver at dække over deres handlen. Den udenlandske betjent beder mig om at holde min kæft, hvilket jeg ikke mener, han har hjemmel til. Det holder han pludselig heller ikke længere fast i, efter jeg siger det til ham. Jeg må indrømme, at jeg finder det dybt bekymrende, at ordensmagten krænker mig og andre borgere, som de gør. Jeg laver ingen ulovlig handling, og alligevel vælger de at overfalde mig på følgende måde. Jeg bliver beskyldt for at være fuld, aggressiv, arrogant og fjoget. Jeg føler det utrolig krænkende. Den danskudseende betjent siger, at han giver mig en advarsel, og hvis jeg bliver ved, får jeg en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Jeg fortæller ham, at jeg udemærket kender til ordensbekendtgørelsen, og jeg på intet tidspunkt har været støjende i en grad til at forstyrre den offentlige orden. Betjentene mener dog, at jeg udviser aggressiv adfærd mod politiet, hvilket på intet tidspunkt er sket. Jeg kunne tydelig mærke og høre, at de ville benytte den gummiparagraf, som ordensbekendtgørelsen paragraf 3 er. Jeg ser, at bussen er ankommet og skal til at køre, så jeg tager min taske og den udenlandsk udseende betjent tager hårdt fat i min arm. Jeg spørger, om jeg er anholdt. Det er jeg ikke, så jeg siger farvel til dem, da de ikke kan tilbageholde mig. Jeg går ind i bussen og sender et smil til dem, som ja måske var en smule provokerende. Men jeg følte ikke, at de skulle føle, at de havde tryglet mig. Det resulterer i, at da jeg sidder på min plads i bussen, kommer de to betjente ind, den udenlandske stadig aggressiv i attituden, og siger, at jeg er sigtet efter ordensbekendtgørelsen, hvilket jeg selvfølgelig ikke vil erkende. Jeg synes, det er uacceptabelt, at politiet kan tillade sig den opførelse, som de har gjort i dette tilfælde, grundet de har nogle utrolig fleksible gummiparagraffer, der gør, at de kan tillade sig næsten alt. At ordensmagten kan tillade sig på en hånlig, aggressiv og provokerende måde at tage fat i en borger, synes jeg ikke er okay.
Posted on: Wed, 30 Oct 2013 18:13:33 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015