Det mener SIND om kontanthjælpsreformen 22-04-2013 Af Knud Kristensen, 20. april 2013 SINDs landsformand, Knud Kristensen, har nu nærlæst aftalen om den nye kontanthjælpsreform: ”Forslaget indeholder mange gode takter, men der er også åbenlyse faldgruber,” vurderer han. Blandt andet påpeger han, at det stadig er de svageste, nemlig kontanthjælpsmodtagerne, der skal betale for egne forbedringer. Læs hele landsformandens vurdering af kontanthjælpsreformen her: Forslaget går først og fremmest ud på, at kontanthjælpen afskaffes for alle under 30 år, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. I stedet indføres (for denne gruppe) en ny uddannelseshjælp, der som udgangspunkt er på niveau med SU. For unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse og voksne over 30 år, fastholdes den nuværende kontanthjælp, med en række ændringer. Kontanthjælpen er i dag kr. 10.500 pr. måned for personer over 25 år og kr. 6.767for personer under 25 år (begge tal for ikke-forsørgere). Der er visse modifikationer til disse satser, som jeg ikke kommer ind på her. SU-satsen er kr. 5.753 pr. måned for udeboende. Også her er der visse modifikationer (som fx handicaptillæg i forbindelse med videregående uddannelser). Hovedessensen er således, at kontanthjælpen på kr. 10.500 pr. måned erstattes med en uddannelseshjælp på kr. 5.753 pr. måned for unge mellem 25 og 30 år. For unge mellem 18 og 25 år erstattes kontanthjælpen på kr. 6.767 pr. måned med en uddannelseshjælp på kr. 5.753 pr. måned. Der er som nævnt afvigelser i forhold til disse tal hvis man er forsørger, hjemmeboende, får handicaptillæg, lider af skizofreni eller borderline osv. Dette er hovedtrækkene for de fleste udeboende enlige ikke-forsørgere. Herudover indføres der en række tiltag, der skal forbedre mulighederne for, at unge under 30 år får en uddannelse og motivere kontanthjælpsmodtagere over 30 år til at opnår beskæftigelse. Disse tiltag beskrives nedenfor. Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse Som nævnt overgår unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse til en ny uddannelseshjælp, der er på niveau med SU. Dette gælder dog kun personer, der er uddannelsesparate. Er man ikke uddannelsesparat, kaldes man aktivitetsparat, og man modtager et aktivitetstillæg, hvis man deltager i en aktivitet eller får mentorstøtte (hvilket man har krav på, hvis man ikke kan deltage i en aktivitet). Aktivitetstillægget bringer uddannelseshjælpen op på niveau med den nuværende kontanthjælp. Om man er uddannelsesparat eller ej bestemmes ved visitationen. I første omgang vurderes man som værende uddannelsesparat, ikke uddannelsesparat (aktivitetsparat) eller måske uddannelsesparat. Udgangspunktet er, at man er uddannelsesparat. Vurderes man som måske uddannelsesparat, skal man inden tre måneder endeligt vurderes uddannelsesparat/ikke uddannelsesparat. Det fremgår ikke af aftaleteksten hvilket forsørgelsesgrundlag man får i de tre måneder visitationen i princippet kan tage. Jeg frygter, at man får uddannelseshjælp uden aktivitetstillæg. Vurderes man at være uddannelsesparat, får man uddannelseshjælp uden tillæg, og man er forpligtet til at lade sig beskæftige (evt. i nytteindsats) indtil uddannelsen kan påbegyndes. Unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og voksne over 30 år Unge under 30 år med erhvervskompetencegivende uddannelse og borgere over 30 år bevarer retten til kontanthjælp, dog med visse ændringer. Overordnet skal kontanthjælpsmodtagere i fremtiden visiteres i løbet af den første uge. Her vurderes om de er jobparate eller ej. Er de ikke jobparate, kaldes de aktivitetsparate. Jobparate skal i princippet arbejde for kontanthjælpen. Dette kan ske ved nytteindsats, virksomhedspraktik eller i løntilskudsjob. Kravet om at arbejde for kontanthjælpen indtræder efter tre måneder (eller før, hvis kommunen vurderer, at det er rimeligt/nødvendigt). Er man ikke jobparat, får man ret til en særlig indsats. Den særlige indsats Den særlige indsats man får tilbudt hvis man er aktivitetsparat er forskellig alt efter om man er kontanthjælpsmodtager eller modtager af den nye uddannelseshjælp. Dette kan godt undre. Fx stilles der forslag om, at særligt udsatte kontanthjælpsmodtagere der indlægges på en psykiatrisk afdeling skal have tilbud om en udskrivningskoordinator før, under og efter udskrivningen. Hvorfor skal særligt udsatte modtagere af uddannelseshjælp, der indlægges på en psykiatrisk afdeling ikke have en udskrivningskoordinator? Omvendt får både aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere krav på en koordinerende sagsbehandler og mentorstøtte i perioder, hvor de ikke kan deltage i aktiviteter. Der tales om mentorstøtte, koordinerende sagsbehandler, individuelt tilrettelangt indsats, uddannelsesvejledning, støtte i overgangen til uddannelse, studiestartsnetværk osv. osv. Alle disse indsatser lyder særdeles positivt, men det forekommer uforståeligt, at man ikke harmoniserer denne indsats med den indsats, der er vedtaget i forbindelse med førtidspensionsreformen. Det kunne i den forbindelse være rimeligt at give ret til et rehabiliteringsforløb, at lade rehabiliteringsteamet stå for indsatsen m.m. Samtidig kunne de her nævnte tilbud om fx mentorstøtte og udskrivningskoordinator med fordel tilbydes borgere i et rehabiliteringsforløb – uafhængigt af forsørgelsesgrundlaget. Det må i den forbindelse antages, at der vil være et vist overlap i målgrupperne. Andre forslag Foruden ovennævnte forslag, er der i aftaleteksten nogle andre nye tiltag. Det foreslås at samlevende par, der er fyldt 25 år får gensidig forsørgelsespligt efter de nuværende regler for gifte. Dette forslag har tidligere været fremsat, men blev trukket tilbage fordi justitsministeriet vurderede, at det er i strid med Grundloven. Det mener man åbenbart ikke længere!? Det foreslås, at der ikke længere skal ske modregning i kontanthjælp/uddannelseshjælp for udbetaling af forsikringssummer på op til kr. 150.000 for kritisk sygdom. Det foreslås at kommunerne fremover ikke må iværksætte sanktioner uden at have været i personlig kontakt med den enkelte. Det foreslås at muligheden for ansættelse i offentlige løntilskudsjob for fremtiden maksimalt skal gælde ansættelse i indtil 6 måneder – mod i dag 12 måneder. Som noget særligt foreslås det, at der fremover ikke vil ske modregning for formue for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Hermed løses et stort problem for unge med fx børneopsparing. Endelig er det aftalt, at der skal ses på mulighederne for at lave frivilligt arbejde mens man er på kontanthjælp. Bekymringer Det der især giver anledning til bekymring er, at det igen, igen er de svage, der skal betale for den forbedrede indsats. Samlet set regnes der med en besparelse på godt 1 mia. kr. årligt. Det fremgår ikke af aftaleteksten hvad man mener med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Er det lig med en ungdomsuddannelse? Herudover kan det give anledning til bekymring, om visitationen uddannelsesparat, jobparat, aktivitetsparat bliver på de svages præmisser – eller på det offentliges præmisser. Hvis den lavere ydelse kun rammer de der kan, men ikke vil, er der ikke noget at være nervøs for, men sådan kan man desværre ikke være sikker på, at det går. Også de planlagte skærpede sanktioner giver anledning til bekymring. Hvorledes skal mennesker, der mister kontanthjælpen kunne overleve. For mange vil kriminalitet, prostitution eller lignende være eneste udvej. Hvordan skal nytteindsatsen sammensættes? Skal man arbejde 37 timer om ugen for kontanthjælpen? Skal man det, så er der indført et nyt under-arbejdsmarked i Danmark. Det er der dog ikke noget i aftaleteksten, der tyder på. Endelig giver den manglende harmonisering i forhold til rehabiliteringsteams m.m. anledning til bekymring. Forslaget om at kommunerne altid skal have været i personlig kontakt med den enkelte inden der iværksættes sanktioner er særdeles positivt. Forslag Jeg ser meget gerne, at de mange gode forslag om mentorer, udskrivningskoordinatorer m.m. harmoniseres på tværs af kontanthjælp/uddannelseshjælp og med de tilbud, der skal gives til andre svage borgere. Det bør præciseres, at borgerne får kontanthjælp i de tre måneder, som visitationen i værste fald kan vare. Det bør sikres, at den lægelige ekspertise, der stilles til rådighed for kommunerne i form af klinisk funktion og sundhedskoordinator også inddrages i forhold til visitationen i sager, der ikke er umiddelbart enkle. Konklusion Forslaget indeholder mange gode takter, men der er også åbenlyse faldgruber. Især falder det mig for brystet, at det igen, igen er de svageste (kontanthjælpsmodtagerne), der skal betale for egne forbedringer. Hvornår når vi dertil, at det igen bliver de bredeste skuldre, der skal bære de tungeste byrder?
Posted on: Tue, 19 Nov 2013 22:47:09 +0000