En kort rapport fra Cup 2. Vi havde en fin dag i Højmes varme - TopicsExpress



          

En kort rapport fra Cup 2. Vi havde en fin dag i Højmes varme vand, men tabte alle vores kampe. Vi var 8 af sted og det var jo væsentligt sjovere end de 6 der længe var udsigt til. Denne gang var vi havnet i gruppe med Flipper og Rødovre og vi startede med Flipper. Vi spillede 3 på bak (Folke, Claude Larsen og Christian Helweg) og tre på angreb Kåre Seidelin, Andreas Hagerup Linnet og Lars Olsson) mens Martin Andersen og Rasmus tog målet uden udskiftere. Vi tabte ret stort, men vi havde ellers fornemmelsen af at spille rimelig godt og Rasmus scorede et rigtig godt mål. Mod Rødovre spillede vi også ret fint, men vi tabte også, om end lidt mindre og her fik vi et par gode reelle mål. Af Martin og Olsson tror jeg. Sidste kamp var mod Aqua quick og her tabte vi så igen, og spillede heller ikke så godt som i de andre to kampe. Eneste lyspunkt var at Kåre fik sit debuttant mål på et straffe han fint eksekverede. Det var ellers en sjov turnering hvor Amager stillede stærkeste hold og overraskede ved at spille helt lige op med tudserne og kun tabte til flipper i strafferunden. Alle hold spillede godt. Niveauet er ikke skræmmende, men med de spillere vi har skal vi nok være et fuldt hold for at klare os. Af positive ting fra kampene som jeg syntes vi skal tage med fremover syntes jeg man kan nævne: Vi spillede bolden rigtig godt rundt og bevægede os godt. Meget bedre end vi plejer. På den måde beholdt vi kontrol over bolden mere end 50% i alle kampene, også mod Flipper som ellers forcheckede os hårdt, og vi kom næsten ikke i slåskamp, heller ikke mod Rødovre :-). Det er helt klart noget vi skal fortsætte med for vi kom til mange chancer på den måde og vi gik heller ikke rigtig ned kondimæssigt. Af ting som skal forbedres kan nævnes: Et fuldt hold havde gjort en stor forskel. Vi skal tro mere på os selv ovre ved modstanderens mål. Vi må efterhånden indse at der ikke kommer nogen andre og scorer for os, vi må selv rykke ind og gøre arbejdet. Som vi alle ved er vi Lige nu klart for dårlige på det her punkt og har været det længe. Det skal vi have lavet om på. Vi må alle gøre en indsats til træning i den næste tid og lære at score på mindst et par måder og så må vi lære at tage initiativ. Vi er nødt til at træne det hver gang. Vi kunne også forsøge at lære at lægge en screening. Det er noget som f.eks. AQ er gode til. Men det kræver stadig at ham som så får frit spil til at rykke i målmanden formår at score. Og så er der lidt med overblikket og viljen til at fyre den af når det behøves. Det er meget svært at score når vi alle kører i slæbe gear. Vi skal, når chancen byder sig, fyre den af. Dvs. Når en rykker ind skal 2 mere resolut rykke med, helt ind hvor man kan bidrage. Alene det at man fylder omkring målet skaber kaos og gør det svært for modstanderens backer at forhindre et mål. Jeg tror at man mister lysten hvis man flere gange rykker ind alene og der ingen backup kommer. Så det er essentielt at vi bakker hinanden op. Lad os træne det til træning.
Posted on: Sun, 20 Oct 2013 09:25:13 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015