For første gang på DA...et digt, men hvilket digt - - TopicsExpress



          

For første gang på DA...et digt, men hvilket digt - TN Forfatteren/ digteren hedder Mikkel Zøllner Andersen Den dybe tallerken Er skabelsen udtryk for Guddommeligt held? Eller skabte alverden mon snarere sig selv? Skal man gribe til højere magter for at forstå eksistens? Eller kan vi forstå det hele blot ved at tænke Baglæns? Tog det mon Gud syv dage at skabe alt liv? Eller skete det med et brag på eget initiativ? Skal vi tro på de skriftkloge missionærer? Eller på Darwins empiriske evolutionære? Skal man tage alle fundamentale udsagn bogstaveligt i Guds helt egen bog? Eller skal man kunne læse historien mellem linjerne for at være rigtig klog? Kan liv begribes gennem meditation og askese? Eller beskrives det bedst som en fotosyntese? Bør vi stræbe efter at undgå reinkarnation? Eller skal vi forsøge at tjene en hel million? Findes lykken mon i en enkelt af de store politiske ideologier? Eller er det demokratisk lyksalighed at shoppe mellem partier? Findes endegyldig visdom blandt alverdens filosofi? Eller finder man blot pointer af kulturhistorisk værdi? Kan alternative profeter virkelig udrette mirakler? Eller spinder de blot guld på fortvivlede stakler? Kan man helbrede ved at stimulere usynlige energier? Eller er det udtryk for pseudovidenskabelige fantasier? Øjner man fremtid i kaffegrums og horoskop? Eller er vi bedre tjent med Hobbles teleskop? Vis mig det menneske som rigtig forstår! Astronomiske afstande som tælles i lysår! Fattes universets gåder bedst gennem abstrakt superstrengsteori? Eller begriber mennesket bedre gennem konkret kunstnerisk fantasi? Kan man forklare alle fænomener med logik og matematik? Hvordan beregner man for eksempelvis en kvalitets mystik? Er personligheden et resultat af en kompliceret genetisk kode? Eller er den blot psykologiske konstruktioner inde i mit hoved? Kan man i stedet sammensætte guldkorn eklektisk nærmest efter behag? Eller giver det blot flere modstridende sandheder som i ”Hver sin smag”? Bevæger erkendelsen sig frem med kvantespring? Eller rekonstruerer vi teorier som leder os i ring? Hvis årsagen til resultatet også selv er et relativ? Giver det så mening at fastholde et perspektiv? Er en sandhed noget som altid vil bestå? Eller kan den som alt andet også forgå? Er virkeligheden virkelig som forestillede? Eller skaber vi den blot i vort eget billede? Kan en sommerfugls vingeslag gøre Et facit til varierende millioner? Er mon selveste kaosteorien selv en sandhed med modifikationer? De teknologiske landvindinger er vel naturvidenskabernes uomtvistelige bevis! Men hvad nytter det hvis det fører til arternes udryddelse og jordens forlis? Står svarene fast eller blæser de løst i vinden? Indtil en ny teori vipper den gamle af pinden! Måske er præmissen om Enten / Eller en misvisende lov! Måske er det mere hensigtsmæssigt at tænke Både / Og! Eller er en tanke blot kemi mellem neuroner Og kan alt reduceres til kvarker og fotoner? Måske helheden er større end summen af de enkelte dele! Måske det er ganske umenneskeligt at begribe det hele! Engang var Endeligt der hvor horisonten forsvandt! Nu tror man intetheden starter ved universets kant! Jeg tror hver helhed blot en del af en anden! En uendelig tanke som overgår forstanden! Men tro nu ikke ukritisk og blindt på mit bud! For Så kunne du lige så godt tro Jeg var Gud! Kig dig hellere grundigt om i den videste verden! Måske også du har et bud på den dybe tallerken!
Posted on: Mon, 29 Jul 2013 15:13:06 +0000

Trending Topics



a are
BEC-TERO MUSIC shared the following link and had this to say about
THOUGHT FOR NOW- Bruce Lee said, Mistakes are always forgivable,
:/ I have wanted to give Iraq a lesson in democracy — because
Feeling the day after glow of all the blessings received on my

Recently Viewed Topics




© 2015