Foran publikum afslørede han, at han stadig har mentale problemer - TopicsExpress



          

Foran publikum afslørede han, at han stadig har mentale problemer og var tæt på på selvmord i 2012. Under et interview, der foregik på scenen i Leicester Square Theatre i London og siden udsendt som Podcast, fortalte den britiske skuespiller, instruktør, forfatter, komiker og tv-vært Stephen Fry, at han sidste år var meget tæt på at have taget sit eget liv. Det er første gang at Fry, der er erklæret homoseksuel, offentlig har fortalt, at han fortsat har store psykiske problemer. Offer for eget sind "Jeg er et offer for mit eget sind - måske mere end de fleste", sagde han og erkendte, at han konstant har brug for medicin. Fry fortalte, at selvmordsforsøget fandt sted på et hotelværelse uden for England, mens han var i gang med en filmopgave. Han indtog et større antal piller og drak en flaske vodka. At han overlevede skyldtes at han blev fundet liggende livløs med to brækkede ribben på værelsets gulv. At han nu vælger at tale åbent om sit selvmordsforsøg skyldes - forklarede han - at han er formand for organisationen Mind, der arbejder for at rejse penge til mentalt syge. Allerede i 1995 forsøgte han at tage sit eget liv efter at have forladt en forestilling i Londons Westend i utide. En oplevelse, han siden skildrede i en BBC-dokumentar.
Posted on: Thu, 06 Jun 2013 07:16:46 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015