Følgende familiehistorie har jeg fået sendt fra en familie, som jeg har haft en del kontakt med. Det er meget positivt, at familien har villet dele deres historie med os andre jeg håber, du vil få nogle aha-oplevelser og evt. noget inspiration ved at læse den - bedste hilsner Anette Sofia 6 år – Udadvendt særligt sensitiv Sofia har fra fødslen været et meget aktivt barn. Da hun 10 måneder gammel begyndte at gå, var det meget stabilt og nærmest i let løb. Hendes motoriske udvikling har hele vejen igennem været meget fremmelig og hun er en stor og stærk pige. Sofia fik en lillebror, Jonathan da hun var 2 ½ år. Allerede i dagplejen gjorde vores dagplejemor os opmærksom på, at Sofia gerne ville bestemme og styre det hele og hun havde svært ved at tage imod anvisninger fra dagplejemoderen. Hendes adfærd blev tit meget voldsom og de andre børn begyndte at trække sig i legerelationerne. Da Sofia startede i børnehave, fik hun en meget dårlig start. Strukturen i børnehaven var meget løs (mor har været vikar i børnehaven og kender den ”indefra”), der er mange børn på lidt plads, skulle man spise morgenmad dér, bestod det ofte af lyst brød med nutella/syltetøj eller andre sukkerholdige morgenmadsprodukter. Pædagogerne i børnehaven havde en tendens til at samle sig i et rum og hyggesnakke og så passede børnene sig selv, indtil der var konflikter, hvor de så hentede en voksen. Sofia fik meget skældud for at være for voldsom ved de andre børn og hun fik ofte vredesudbrud. Sofia havde én ven i denne børnehave, som hun havde kendt fra dagplejen. Det var svært at skulle væk fra hende. Vi valgte at tage Sofia ud af børnehaven og sætte hende i en friskole børnehave. Her var der 16 børn og yderligere 10 SFO børn om eftermiddagen og ca. 4-5 voksne til dem, næsten samme normering som den anden børnehave med 45 børn. Den ro og struktur denne børnehave kunne tilbyde, gav Sofia en pause. Der var tid og nærvær til at SE Sofia og guide hende igennem konfliktsituationer. Sofia ville stadig bestemme i legerelationerne og det var svært for hende at få en god ven som kunne rumme hendes vredesudbrud. Vi trivedes ikke i vores hus og valgte at sælge det og flytte tilbage til vores fødeby 15 km væk fra friskolebørnehaven. Først prøvede vi at få hverdagen til at hænge sammen uden at Sofia skulle have endnu et skifte, men det hang ikke sammen logistisk. Sofia skiftede derfor børnehave igen og blev dér til skolestart. Ovenpå disse skift og flytninger blev far og mor separeret. Samtidig med denne begivenhed, stoppede en mandlig pædagog i hendes nye børnehave. Han var en pædagog der rummede Sofia og den eneste på stedet der kunne få hende til at falde til ro, når hun blev oprevet/ked af det. De efterfølgende 1 ½ år skulle vise sig at blive ekstrem hårde. Far og mor fandt sammen igen efter 4 måneder og vi gik i fællesskab i gang med at ”få styr på vores familie”. Tiden frem til mødet med Anette var en meget frustrerende tid. Der var startet nogle nye pædagoger på Sofias stue, omtrent samtidig med separation, skift, flytning osv. De så på Sofia’s reaktioner med stor bekymring og blev meget mistænkelige overfor os, som forældre. Hvorfor var Sofia så vred? Vi havde længe kredset om den tanke, at Sofia måske var et ”Giftet Child”. Vi bestilte en tid til udredning ved Ole Kyed, læste bøger og gik i overvejelser om, at Sofia måske ikke blev mødt på hendes niveau og derfor blev frustreret. Dette skabte store samarbejdsvanskeligheder mellem os og børnehaven, da de så Sofia meget anderledes – uopdragen og med problemer på hjemmefronten. Efter opdagelsen af det særlige sensitive og mødet med Anette, valgte vi imidlertid at aflyse den bestilte udredning ved Ole Kyed. Vi kontaktede PPR mhp at få hjælp i børnehaven og få hende udredt derigennem. Der blev tilknyttet en ressourcepædagog, som udarbejdede en handleplan til Sofia. Handleplanen bestod i at Sofia skulle have færre konflikter med de andre børn, lære at følge sociale spilleregler og indgå i børnefællesskaberne. Det var også et mål at Sofia ikke måtte stikke af fra konfliktsituationer og lære at sige ”skidt pyt” når hun reagerede voldsomt i forskellige situationer. Sofia fik det med handleplanen meget dårligere. Hun fik ikke lov til ”at komme sig” oven på en konflikt og pædagogerne løb efter hende og skældte hende ud – ressourcepædagogen var god til den anerkendende tilgang, hvilket det øvrige personale på stuen, efter vores overbevisning, havde svært ved. Mor valgte at sige sit daværende arbejde op som pædagog og tog Sofia ud af børnehaven 15. april 2012. Ved at læse på nettet kom vi i forbindelse med Anette og arbejdede aktivt på at få Sofia i trivsel inden skolestart. Kendetegnende på et ”Giftet Child” og et ”særligt sensitivt barn” ligger tæt op ad hinanden, så vi havde ikke været helt galt afmarcheret i første omgang. Med opdagelsen af det særligt sensitive faldt de sidste brikker på plads, og vi kunne se at det var denne vej vi var nødt til at følge. Mødet med Anette gav os troen tilbage. Troen på at vi kendte vores datter bedst, at vi vidste hun er ganske særlig og har nogle særlige behov. Vi mødtes første gang til et foredrag i Vejle og derefter til en session hos Anette i KBH sammen med Sofia. Her fik vi redskaber til at læse og forstå Sofia bedre og hele vores indgangsvinkel ændrede sig. Vi fik blandt andet fokus på vigtigheden af pauser, at Sofia skulle hjælpes i ro, så der derved kunne blive plads til nye indtryk og udfordringer. Vi købte ” Gal på alt og alle” og afslapningsmusik til godnat. Vi indførte en fast rutine omkring godnatritualet, hvor vi talte om, hvad der havde været godt, træls og hvad hun glædede sig til den næste dag. Sofia startede efter sommerferien i skole. Til en start gik det rigtig godt, men stille og roligt begyndte Sofia at reagere på samme måde som i børnehaven. Vi kunne mærke at vi blev kampklar og gik i forsvarsposition. Vi mente at lærerne jo bare ikke kunne finde ud af tage tackle Sofia og Sofia fik stemplet som ”problembarn” fordi hun kom i klasse med 7 andre fra børnehaven. Lærerne begyndte at tale om et tilbud der hed ”Familieklassen”. Vi var i starten meget afvisende og følte endnu engang at de ikke forstod, hvad vi sagde og ikke anerkendte Sofia sensitivitet. I løbet af nogle måneder oplevede vi også at problemerne tog til derhjemme. (Under de kendetegn Anette har på sin hjemmeside, er Sofia udpræget Udadvendt, temperamentsfuld, følelsesmæssig og filosofisk sensitiv, men har selvfølgelig også træk fra de andre ”kasser”). Mange af Sofias venner trak sig meget igen og Sofia var ofte ked af at ingen ville være sammen med hende. Vi var derfor selv blevet modtagelige for hjælp udefra. Igen at føle at ”så prøvede vi da NOGET”. Denne beslutning skulle vise sig at være helt afgørende i vores proces. Mødet med Anette var en KÆMPE øjenåbner, men efterfølgende havde vi svært ved at integrere det i forhold til de konfliktsituationer Sofia hele tiden havde. Vi havde en viden, men den druknede i at vi tog et stort hensyn til Sofia og ville passe på hende fordi hun var sensitiv, i form af at give pauser, forberedelse og struktur. I familieklassen anerkendte familievejlederen dér, at Sofia var særlig sensitiv. For første gang var der en person i Sofias institutionsliv, der satte ord på og så både os som forældre og især Sofia. Samtidig veg hun ikke fra at vi nu skulle opdrage med den viden i baghovedet. Sofia var selvfølgelig nødt til at kunne begå sig på lige fod og under de samme vilkår som de andre børn i klassen. Familieklassen er et 12 ugers forløb i SFO’ens lokaler, hver mandag kl. 8-12 hvor en af forældrene er med i hele tidsrummet. Efterfølgende er der sparring med de øvrige forældre og lærere fra familieklassen. Sofia fik stillet fire mål op: Lære at lytte til en voksenbesked og gøre hvad den voksne siger Lære at blande mig udenom andres konflikter eller kalde på en voksen Lære at fortælle hvad jeg har gjort i en konflikt Lære at tale pænt til alle. Sofia fik karakterer (1-4), ud fra hvordan hun klarede alle mål set over 45 min af gangen. 4 = Hele tiden (Den voksne er meget tilfreds) 3 = Det meste af tiden (Den voksne er tilfreds) 2 = Få gange (Den voksne er utilfreds) 1 = Slet ikke (Den voksne er meget utilfreds) Når der havde været nogle konflikter i skolen, skrev læreren bag på ugearket, hvor de beskrev hvilke konflikter der havde været og hvordan det blev tacklet. Om mandagen i familieklassen blev alle karakterer opsummeret og Sofia fik ros for hendes flotte karakterer, og vi talte om at der var noget hun skulle øve sig på, når hun havde fået ”dårlige” karakterer. Altså intet negativt og ingen ris, kun ros og noget man skal blive bedre til. Således kunne vi også drøfte det derhjemme og den røde tråd i samarbejdet var hele tiden til stede. Sofia fik altså både fokus på målene i skoledelen og i familieklassen. Sofia tog meget hurtigt idéen til sig og brugte sit meget høje refleksionsniveau. Metoden som bliver anvendt i familieklassen, er positiv pædagogik. Når der kan roses, bliver der rost meget og det der er svært, bliver der reflekteret over med alle rundt om bordet. Der var i gennemsnit 5 andre elever med forskellige problematikker, og alle børnene sparrede sammen og kom med gode idéer til hinanden i forhold til, hvordan man kunne undgå de beskrevne konflikter. Når familieklassen afsluttes for en elev, kommer denne i den varme stol, hvor både lærere, elever og forældre skal sige alt det gode de kan komme i tanker om. Selvom det kan være svært for nogle at side i det fokus, sidder alle alligevel med et stolt stort smil. Familieklassen har på Sofias skole høj status og de andre fra klassen er misundelige på Sofia over at hun har været af sted. Sofias mål har hængt meget tydeligt på tavlen i klasselokalet og der er blevet talt åbent om, hvad der har været svært for Sofia og hvor meget hun øver sig. Sofia var for 3 år siden en pige, som blev meget jaloux, ville styre og bestemme, ville diskutere/forhandle alt, ville komme først til alt, stak af fra os, slog og smækkede med døre. Ja listen er lang og vi genkender utroligt meget fra Anettes ”Kendetegn” og hvad der kan lægge bag af følelser og behov. I dag har Sofias kærlige side fået mere plads. Det er blevet utroligt dejligt at være sammen med hende og hun hviler mere i sig selv. Hun har nu fundet sin plads i flokken og ved at der skal være plads til alle. Hun er blevet en super skoleelev, hjælpsom, dygtig til at koncentrere sig og en god ven som de andre stoler på. Hun kan løse problemer ved at snakke om dem eller kalde på en voksen. Sofia har meget på hjerte og det er derfor vigtigt at hun bliver set og forstået, hvis noget har været uretfærdigt eller svært. Forældre kommer hen og fortæller hvor stor forandring de oplever med Sofia og børnene fortæller at de nu gerne vil lege igen. Sofia er snart 7 år og somme tider kommer ”gamle Sofia” frem igen. Vi taler derfor om gamle Sofia og nye Sofia. Når vi er stressede, ikke er nærværende eller urimelige, reagerer Sofia kraftigt på dette. Vi skal derfor sammen med Sofia blive ved med at øve os og holde fast i alt det, der gør at vi nyder at være sammen som familie. Når Sofia bliver vred/ked af det kommer hun meget hurtigere ud på den af side ift. til førhen. Og bruger vi den viden vi har, kan vi undgå rigtig mange dumme situationer. Den helt store udfordring består nu i, at blive ved med at finde på nye måder at bruge de nye værktøjer på. At have et særligt sensitivt barn, kræver for vores vedkommende et konstant fokus på metoder og værktøjer. Vi er i den forbindelse fortrøstningsfulde, fordi vi ved hvad Sofia har brug for, og hvad der virker. I perioder med manglende fokus og overskud, får vi kontant afregning i form af en Sofia som er kraftigt udadvendt og aggressivt reagerende. Frustrationen kan stadig fylde meget i vores familie, nu er der en lillebror som også tager sin plads og sjældent vil tage imod en anvisning. Men nu er vi vel bare som familier er flest nutidensboernogunge.dk/sofia-et-uadvendt-sensitivt-barn-(1).aspx
Posted on: Sat, 19 Oct 2013 22:51:44 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015