God hjertelig morgen, alle derude. Kender I det, at en uge, der begynder med hat og briller, som regel også ender med brok, bøvl og endnu mere rod i tilværelsen end ellers ? Der er 2 personer tæt på mig, som jeg ikke ved, hvem jeg skal være mest vred på. Det er lige slemt, hvad de har lavet. Der er ingen undskyldninger overhovedet for det lort, jeg og min pengepung står med bagefter. Og de skal takke deres skaber for, at de endnu ikke ved, at nok er jeg langmodig, nøjsom og til at regne med, men der er trods alt en grænse. Det finder de ud af i dag, for den er nået, også mere end enhver anden end mig havde fundet mig i så langt. Det er da ligegodt forbistret, at man skal have den skarpe tone hevet frem fra gemmerne. Har skam været der i min grønne ungdom, troede jeg kunne leve mit lille fredelige liv uden at skulle være iskold og slå så hårdt i bordet, at de 2 på ingen måde mere kan være i tvivl om, at nu har de trukket på mine kræfter længe nok. Alt for længe faktisk. Den ene kommer til at gøre mig den ene irriterende tjeneste efter den anden i rigtig lang tid. Det handler ikke om penge, selv om det ikke passer mig at skulle betale gildet også denne gang. Men derimod om decideret fejhed og at tørre ens eget lort af på en som mig, der af personlige grunde ikke kan sige nej. Jo, det kunne jeg nok, men jeg går ikke ned på det niveau. Den anden kommer til at gøre rent, vaske sit tøj og opvask selv, samt erstatter noget dyrebart for mig, ikke økonomisk, men i den gejst, der holder mig i live på selv den mørkeste dag. Og vedkommende kommer til at æde sine egne løfter om guld og grønne skove. En stor løgn, ikke over for mig, men for personen selv, skal jeg have slået så hårdt i gulvet, at den aldrig, aldrig mere kommer mig nær. Jeg har ikke været så vred i mange år. Men de får ikke lov til at ødelægge mit liv, min livsglæde, min styrke, som de sølle skvat ikke indeholder selv, når det gælder. Men det kommer de til, om jeg så skal slæbe dem til det i hoved og røv. Nu kan de prøve deres egen medicin, vel at mærke på min og ikke deres måde. I dag handler jeg kun det nødvendige, en stor stak sedler går til mig som et plaster på såret. Og jeg skal æde min oksesteg, mine hasselbach-kartofter og min sovs med fløde, samt noget fyldt chokolade lige for næsen af dem. Kun mine dyr får lov at være med. Og jeg køber noget lækkert til mig selv. Passer mig selv hele dagen, ser en voldsom scary horror movie, så højt som jeg vil. Nu kan de se, hvor sjovt det er at sidde med Sorteper pga. nogle klaphatte, der skulle have en gammeldags røvfuld og i seng uden aftensmad. Glemte jeg at skrive, at det varer noget, før der igen er varmt vand i hanen, for varme piger fryser aldrig. Slut med at snue dagen væk, have fingrene for langt i gufkassen, færdig med ikke at give mig den respekt, jeg fortjener, for tiden meget mere end dem. Nå, I derude, vær gode ved hinanden, for det, der sker her, er ikke særlig sjovt for dem, der ikke har gidet været tage sig sammen og være god ved mig. Jeg har et helt liv og 5 år at betale tilbage for med samme mønt. Knus :)
Posted on: Fri, 30 Aug 2013 05:03:23 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015