Har lige modtaget en mail fra mit universitet hvor de beder om min mening om at bruge vores universitetspræst som samtalepartner... Her er mit svar: Jeg er ikke religiøs, og finder det upassende at der overhovedet er tilknyttet og/eller ansat en præst til et universitet. Vi lever i et sekulariseret samfund, og hvor Universitetet står for viden og forskning står religionen for bevidst ignorance og indoktrinering. Jeg er fortaler for vejledende og støttende instanser som psykologer, socialrådgivere og vejledere. Men ikke en præst. Jeg kunne til nøds acceptere en religions-kontaktperson, hvis formål var at informere og hjælpe i specielle situationer skabt af kulturforskelle. Præsten har som udgangspunkt ikke relevante faglige kompetenser, udover måske en erfaringsmasse af at have kontakt med folk. En præst tager udgangspunkt i religion, hvilket i min holdning er uholdbart og usagligt. Hvis præsten ikke tager udgangspunkt i religion eller hellige tekster, så handler det om psykologi, samtaleterapi, coping-mekanismer m.m., som andre fagligt uddannede mennesker er bedre klædt på til at tage med et sagligt udgangspunkt. Mine erfaringer er at der er præster der gennem mange samtaler og erfaringer med mennesker opnår en forståelse for hvordan vi hænger sammen. Men der er lige så mange jeg oplever som fraskåret virkeligheden, som er så knyttet til det spirituelle at de ikke tager udgangspunkt i det eksisterende. Man kan også sagtens have eksistentialistiske samtaler der ikke tager udgangspunkt i religion. Men dette taler ikke for at have en universitetspræst, frem for et hvilken som helst anden empatisk vidende menneske. Universitetspræst - NEJ TAK!
Posted on: Thu, 28 Nov 2013 10:37:28 +0000
Trending Topics
Recently Viewed Topics
© 2015