Jeg forstår ikke helt, hvorfor Christopher Arzrouni har skrevet - TopicsExpress



          

Jeg forstår ikke helt, hvorfor Christopher Arzrouni har skrevet denne bigotte kommentar. Først skrev Ole Birk Olesen om Søren Hviid Pedersens ”fascisme” og trak altså et kort, men troede hørte hjemme på den yderste venstrefløj. Arzrouni er dog mere, ja undskyld, dannet, så hvorfor mener han, at man ikke bør anerkende antiliberale tænkere som Schmitt, de Maistre, Heidegger og andre? Kan man ikke læse disse tænkere uden at oversætte deres fremragende analyser til entydigt normative standpunkter? Kan man ikke stjæle deres indsigter uden at havne i deres ideologiske net? Arzrouni ligner en mand på en pædagogisk-terapeutisk mission, hygiejne ligger ham åbenbart meget på sinde. Jeg må hellere skynde mig at brænde mine bøger af Ernst Jünger, Hamsun, Celine, Ezra Pound, T.S. Eliot og mange andre, der som bekendt også havde et lunkent forhold til alle de liberale plusord, vi hylder i dag. Luther kan så ryge samme vej; han troede jo ikke på menneskerettighederne!
Posted on: Thu, 05 Sep 2013 10:27:12 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015