Kære Jacob Scharf, stormufti i PET. Den seneste tids hændelser - TopicsExpress



          

Kære Jacob Scharf, stormufti i PET. Den seneste tids hændelser i Vild Med Dans, har fået os til at frygte for vores sikkerhed. Derfor vil vi allernådigst anmode om at vi fremover bliver mandsopdækket af et sæt PET-agenter, ligesom i gør med Pia Kjærsgaard, Naser Khader og Kronprinsen. Baggrunden er, at vi har valgt at heppe på Allan Simonsen i føromtalte program, hvilket har bragt ca. 1 mio. danske midaldrende mennesker (heraf størstedelen kvinder) med navne som Sus, Keld, Birgit, Jan mv. i en rabiat tilstand af raseri rettet direkte mod os. Vores kærlighed til Allan Simonsen er blevet vores Muhammed-krise så at sige. Sådan som situationen er nu, kan vi end ikke se en Citröen Picasso med Barn i Bilen-klistermærke i bagruden uden at smide os på jorden i frygt for et drive-by med carmencurlere, fornuftigt fodtøj og lys pålægschokolade som skyts. Vi ved, at PET holder øje med alt på nettet. Så Jacob Scharf, please... hvis du ser det her. Beskyt os. Vi ser ingen diplomatisk udvej på krisen. Vi har forsøgt at mane til besindighed. Dog uden at give kald på vores demokratiske ret til at stemme på den vi vil. I Vild Med Dans. Men det preller af som vand på en gås. Hjælp os, PET. PS: Vi anmoder ydmygt om, at i sætter jeres bedste mand Hans Jørgen Bonnichsen på opgaven. Kærlige -og bange hilsner, Monte Carlo på P3
Posted on: Wed, 16 Oct 2013 11:15:16 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015