Tillad mig at referere lidt af anmeldelsen i Bornholms - TopicsExpress



          

Tillad mig at referere lidt af anmeldelsen i Bornholms Tidende: »En god aften i dårligt selskab« har i øvrigt sin styrke mindst lige så meget i kropssproget, mimikken og musikaliteten som i det rent tekstlige, selvom denne altså heller ikke lader noget tilbage at ønske. Helt ubetalelige er gummibolden og sprællemanden - alias John Batz og Christian Damsgaard - der folder sig ud som et klassisk komikerpar i numre, der ikke skal refereres, men ses, og som - trods uomtvistelig modernitet - kalder på mindelser om gamle koryfæer som Kjellerdirch, Kaas & Ryg eller Ryskjær & Pilgaard. Sidstnævnte efternavn bærer i øvrigt i den borgerlige verden også revyens musikalske omdrejningspunkt Klaus Wunderhits, der med tonsvis af underspillet humor synes at holde styr på revyens to klovnetyper og »den smukke primadonna« i Trine Appels ovenud slagkraftige udformning. Det vil være forkert at fremhæve den ene perle på snoren frem for den anden - det skulle da lige være duetten med det musikalske savblad og motorsaven - idet forestillingen udgør et samlet hele, som næsten er kemisk renset for søgte aktualiteter eller den evindelige rumsteren under bæltestedet, der ellers plager så meget af disse års revy og standup. »En god aften i dårligt selskab« er en let, elegant og begavet gang sommerunderholdning, hvis form for humor bedre kan sammenlignes med en kloning af Dirch Passer og Victor Borge end med traditionel lagkagerevy.
Posted on: Fri, 05 Jul 2013 14:51:31 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015