Skal man klare sit arbejde på en dansk byggeplads, tyder det på, - TopicsExpress



          

Skal man klare sit arbejde på en dansk byggeplads, tyder det på, at man må tage medicin for at få kroppen i gang og leve med konstante smerter i ryg, skuldre, arme og hænder, når man bliver ældre. »Jeg er i smerter hver dag. Som jeg sidder her, gør min ryg ondt. Det gør ondt som ind i helvede, og mine hænder gør også ondt. Det har været sådan lige siden … det er bare blevet en vane, nogle gange bliver det værre, og så er det sådan uuaah ... « Sådan fortæller 45-årige Mike, der er en af i alt 32 danske byggearbejdere, der deltager i en interview-undersøgelse foretaget af ph.d.-studerende Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev for Roskilde Universitet og den mobile konsulenttjeneste Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev har interviewet bygningsarbejdere fra otte sjak i henholdsvis Københavnsområdet og Nordjylland. Syv af de otte sjak var på akkord. Ifølge Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev viser undersøgelsen, at arbejderne langt hen ad vejen bider smerter i kroppen i sig for at leve op til normerne for at være en god byggearbejder. Og de spiser piller. Især blandt byggearbejdere over 35 år viser det sig, at kroppen gør så ondt, at de må tage smertestillende medicin for at passe jobbet. En af dem, Mike, oplyser, at han to-tre gange om ugen spiser gigtpiller for at holde smerterne i sin krop nede. »Men jeg prøver at holde det nede, for det ødelægger nyrerne og alt sådan noget,« siger Mike ifølge undersøgelsen. 8 ud af 16 interviewede byggearbejdere, som alle var over 35 år, tager medicin for at udholde smerter i kroppen. »Det svinger fra et par gange om ugen til et par gange om måneden. De beskriver, at de tager medicinen for enten at få kroppen i gang om morgenen, eller også er det om aftenen, når de kommer hjem på sofaen. For at holde det ud, tager man noget medicin,« fortæller Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. Byggearbejderne i undersøgelsen tager alt fra Panodil og Ipren til stærkere lægeordinerede gigtpiller. Enkelte – som førnævnte Mike – vidste ikke helt præcist, hvad det var for noget gigtmedicin, de tog. »Folk har ondt i knæene, i ryggen, de har seneskedehindebetændelse. Mange af de ældre, jeg har talt med, har ondt i lænden og ryggen. Så har nogle ondt i skuldrene og armene. Det rammer meget bredt på de steder, man kender fra den fysiologiske forskning,« siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. De 32 bygningsarbejdere repræsenterer fire faggrupper: Murere, anlægsarbejdere, stilladsarbejdere og tømrere, og de deltager i undersøgelsen mod, at de forbliver anonyme. Undersøgelsen, der i 2015 bliver til en ph.d.-afhandling, laves i samarbejde med konsulenttjenesten Byggeriets Arbejdsmiljøbus. Den betales af arbejdsmarkedets parter, og undersøgelsen er dermed blåstemplet af både fagbevægelsen og byggeriets arbejdsgivere. Ny viden Det er nyt, at byggearbejdere må tage medicin for at passe jobbet. Det oplyser arbejdsmiljøkonsulent Ulrik Spannow fra Bygge- Anlægs- og Trækartellet (BAT-kartellet). »Det er vigtigt og interessant, det undersøgelsen kommer ud med, for brugen af smertestillende medicin er et tydeligt tegn på noget, som er. Men ikke bør være der. Altså at man har ondt,« siger han. »Man har smerter, og det er koblet til arbejdet. Det er meget bekymrende, men også nyttigt at få frem, for det gør måske, at vi kan begynde at tale om og arbejde med at få fokus på de her ting. Og at man i firmaerne kan begynde at tale om: ’Hov, bruger I også smertestillende medicin? Hvad er det, der kan ændres, så vi undgår det?’« spørger Ulrik Spannow og slår fast: »Hvis man siger, det er dem, der er over 35 år, der tager medicin, så er man jo ikke gammel. Det viser, at det formentlig er udbredt i branchen.« Kurven skal knækkes Målet med undersøgelsen er blandt andet at øge fokus på smerter i kroppen og bremse ulykkeskurven og den omfattende nedslidning, der i årevis har hersket i byggebranchen. Det fortæller arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri Mette Møller Nielsen. Hun ser alvorligt på, at byggearbejdere har så ondt i kroppen, at de tager medicin for at holde smerterne nede. »Det er altid bekymrende, når man skal tage smertestillende for at klare smerter. Jeg er bare også nødt til at sige, at det for os ser ud til, at det at have ondt i kroppen er en folkesygdom. Det er ikke nødvendigvis en arbejdsbestemt sygdom. Selvfølgelig kan jeg ikke afvise, at det kan have noget med arbejdet at gøre, men det har også noget at gøre med den måde, folk behandler deres egen krop på,« vurderer Mette Møller Nielsen, der fortsætter: »Vi kan se på kontorfolk, at de kan fjerne smerterne ved at bruge elastikker tre gange ti minutter hver uge. Det er nok sådan noget, der også skal til i byggeriet. Vi skal finde løsningerne, så vi kan få folk af smertestillende medicin.« »Det nytter bare ikke noget at fortsætte med den automatreaktion, der hedder, at vi må lette byrderne – altså hvor meget, mennesker må løfte. Vi skal også kigge på, hvor meget menneskene sover, hvordan de motionerer, træner, og hvor meget de forebygger,« siger Mette Møller Nielsen. Fanget mellem to stole I undersøgelsen med de 32 interviewede identificerer Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev en sælsom kobling mellem, at arbejderne på den ene side føler, de ikke har indflydelse på tempoet i jobbet. På den anden side føler flere, at de selv er skyld i, at de føler sig nedslidte. Bob på 38 år siger eksempelvis: »Jeg fortæller min søn: Du skal ikke blive som mig. Det er ikke det værd. Når du kravler ud af sengen om morgenen eller halter rundt bare for at få kroppen i gang. Det er ikke pengene værd. Bliv i skolen og find noget andet at lave. Mig … hvad Fanden skal jeg ellers lave? Jeg kan ikke forestille mig at lave andet,« siger han. Stilladsarbejderen Brian på 29 år fortæller, at man lærer sig at udholde smerten i kroppen. Brian ignorerer smerten i løbet af dagen, og mærker den først om aftenen, når han kommer hjem, og han sammenligner det med at holde sig, hvis man er i en situation, hvor man skal tisse, og der ikke er noget toilet i nærheden. »Når du har ondt, fortsætter du bare. Du har ikke lyst til at svigte de andre. Så du fortsætter bare med at arbejde. Du lærer at ignorere smerten, det gør du bare,« fortæller Brian i undersøgelsen. Byggearbejderen Bob erkender, at tempoet er så højt, at det ikke kan undgå at slide folkene op: »Der er tidspunkter, hvor du kunne klare en opgave på en bedre måde, men i stedet gør du det på en hurtigere måde, anstrenger dig lidt mere. Men du gør det hurtigere. Det kunne være, hvis du skal løfte eller bære et eller andet, og i stedet for at vente på en lift eller en truck, får du det bare overstået. På den måde får du ting gjort hurtigt, men det er fysisk anstrengende,« siger Bob. Føler sig magtesløse Ifølge Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev er mentaliteten i byggebranchen, at man klør på for at leve op til den indforståede norm for en god byggearbejder. »Der er en produktion, der skal laves, der er en løn, der skal tjenes. Samtidig er der de her normer for, hvad der er en god arbejder. Så er det, at arbejderen føler sig magtesløs. Man antager, man har muligheden for at vælge. Mange ældre mener, de har været dumme, og taget fat og bare arbejdet derudad som supermænd. Spørgsmålet er, om de kunne have valgt fra – når man ser på de her normer?« siger han og fortsætter: »Enten bliver man i det fag, man synes er spændende og gerne vil arbejde med. Og så, som det er i dag, accepterer man, at man belaster kroppen. Alternativet ser ud til at være, at man bliver uønsket i sjakket, eller også har man ikke mulighed for at blive i virksomheden på længere sigt.« Normen for den gode byggearbejder gør, at arbejderne ofte er parate til at se stort på eksempelvis Arbejdstilsynets løftegrænser: »Det, folk fortæller mig, er, at det er langt flere gange, man ikke følger retningslinjerne, end at man gør det. Står du med et vindue, der vejer 40 kilo, så løfter man det selv i stedet for at være to mand om at løfte eller få fat i en vinduesløfter. Skal man have transporteret gips gennem forskellige rum, så tager man bare fat. I stedet for at vente på, at der kommer en vogn, som skal aftales med byggelederen,« siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. Pointen er, at fokus er på at få arbejdet gjort i det rette tempo. Hvis regler og love kommer på tværs af dette, ignoreres de. Arbejdsgivere presset Selv blandt arbejdsgiverne er der en form for kapitulation, vurderer Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. »Blandt de arbejdsgivere, jeg har talt med, lyder det, at man har ambitioner i forhold til arbejdsmiljøet, men også at konkurrencen bliver et stærkt parameter for, hvordan man kan prioritere arbejdsmiljøet på en eller anden led. Er der råd til, at folk kan følge de anvisninger, der er? Det er i hvert fald tvivlsomt, hører jeg. Det er svært, og man har klemte forhold, hvis man er en arbejdsgiver med fokus på arbejdsmiljøområdet,« siger Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. Økonomi over helbred Resultatet af den kultur er forudsigelig. Hvis et sjak er aflønnet med en akkordløn bliver sjakket og arbejdsgiver gensidigt afhængige af hinanden økonomisk. Det spiller også ind i forhold til arbejderens lyst til ikke at svigte sjakket. Og den enkeltes smertefulde krop bliver dermed den enkeltes egen sag, vurderer Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev. »Med akkorden har begge parter (arbejdsgivere og lønmodtagere, red.) et godt incitament til, at der bliver produceret noget. Arbejderne har et højt fokus på, at der skal være en god økonomi i arbejdet i de akkordsjak, jeg har interviewet. Økonomi bliver prioriteret over hensynet til kroppen, det er rimeligt entydigt,« siger han. Arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri, Mette Møller Nielsen, vurderer, at der er brug for at påvirke kulturen i byggeriet: »Hvis man ser ned på dem, der ikke tager fat, er det svært at tage fat på. Det, vi kan gøre noget ved, er, at man skal planlægge sit arbejde, så man ikke skal løfte tungt,« siger Mette Møller Nielsen. Hun fortæller, at hun igen og igen slår fast over for arbejdsgivere, at et godt arbejdsmiljø betaler sig. »Det kan godt betale sig at have styr på at have de rigtige ting med fra start, gøre tingene ordentligt, så man ikke skal tilbage og rette fejl,« siger hun. Ulrik Spannow fra fagbevægelsens BAT-kartel konkluderer: »Det her er et indledende studie, og vi må vente og se, hvad resten kommer til at vise. Men vi står i en tid, hvor vi skal blive ved at tænke os om, og vi skal fortsat på arbejdspladserne og i firmaerne arbejde med det her.«
Posted on: Tue, 02 Jul 2013 03:58:51 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015