Du skal først gå ned i vægt. Du skal gennemgå en operation i - TopicsExpress



          

Du skal først gå ned i vægt. Du skal gennemgå en operation i ryggen. Eller du skal for syvende gang forsøge en ny type antidepressiv medicin. Den type krav fra kommuner til borgere, der søger om sygedagpenge, førtidspension eller fleksjob er på kant med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det mener professor i socialret ved Københavns Universitet Kirsten Ketscher: - I nogle sager nærmer vi os forbuddet mod tortur og nedværdigende behandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev en del af dansk lov i 1992, siger hun. Hun forklarer, at der skal være en sammenhæng mellem kommunernes krav til behandling og borgerens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis en kommune eksempelvis forlanger, at en borger skal gennemgå en risikabel operation med 40 procents sandsynlighed for, at noget går galt, er det på grænsen af, hvad kommunen kan tillade sig. Ligesom det kan være stærkt nedværdigende, når en kommune forlanger, at en borger skal tabe sig, selvom vægttabet ikke har betydning for, om borgeren vil blive rask nok til at arbejde. - Man kan ikke plage folk med hvad som helst. Der skal være tale om realistiske krav, og der skal foreligge en objektiv vurdering i form af en lægeerklæring, forklarer Kirsten Ketscher. Venter på mirakler En borger skal medvirke til egen helbredelse, når man søger om eksempelvis førtidspension, forklarer professoren. - Men der må være grænser for, hvor lang tid man kan blive ved med at behandle og arbejdsprøve folk. Nogle gange virker det som om, at kommunerne venter på mirakler, siger Kirsten Ketscher. Hun ser flere og flere sager, hvor kommunerne er gået for vidt i deres behandlingskrav til borgerne. Det afspejler sig også i Ankestyrelses statistikker. Siden 2007 er antallet af personer, der anker kommunernes afgørelser om førtidspension eller dagpenge, steget stødt. Sidste år oprettede Ankestyrelsen 1.381 nye sager om pension og dagpenge mod 757 i 2007.
Posted on: Mon, 12 Aug 2013 21:54:00 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015