It-geeks og retssikkerhed! Som 6 årig startede jeg på Sct. - TopicsExpress



          

It-geeks og retssikkerhed! Som 6 årig startede jeg på Sct. Jørgens skole i Næstved. Byen der til tider bliver kaldt Sydsjællands Venedig! I løbet af de 10 år lærte jeg at spille fodbold, kysse på piger, læse og skrive (sådan nogenlunde), lave blækregning og at Danmark var et dejligt land. Det sidste betød bla. at Danmark var et retssamfund og at vi alle var lige for loven. Det fik vi af vide var meget vigtigt og at det var noget vi skulle være stolte af. Efter folkeskolen fik jeg arbejde på Ecophon og malede loftplaner. Der opdagede jeg hvor smart det var at få en uddannelse! På Ecophon blev jeg inden for 20 minutter opsøgt af tillidsrepræsentanten (han var virkelig hurtig). Han fortalte mig, at jeg skulle melde mig ind i SiD-Næstved, hvad der var god skik på arbejdspladsen, at jeg skulle komme til julefrokosten, stemme til overenskomsten og aldrig bagtale en kollegaer overfor en af værkførerne. I dag er vores verden lidt en anden. Specielt på det private funktionær/konsulent område. Det med tillidsmænd der siger hej indenfor 20 minutter på første arbejdsdag har jeg aldrig hørt om i it-branchen. Det med overenskomster er ofte et fremmedord, og ret tit er de ikke værd at skrive hjem om. Julefrokosterne er dog som regel ret gode. Til gengæld har jeg været så heldig at møde mange gæve it-folk der trods alt har udvist sammenhold. Bjarne lærte mig at "dodge" chefens kontor for at undgå de der "hov-hvordan-er-det-lige-jeg-printer-i-farve" spørgsmål, Morten der fik mig startet med Typo3, Simon der forklarede mig hvad en progressiv/marxistisk/anarkistisk it-politik var for en størrelse, Soren der fortalte mig, at han var medlem af noget der hed PROSA og at de vistnok var nogle mærkelige gamle hippier, og Lars der ville alt på sin egen måde, men samtidig var enormt imødekommende. Det kan godt være at der aldrig var en overenskomst eller en tillidsmand på nogle af mine tidligere arbejdspladser efter Ecophon. Men det gik da lige. Hvis alt gik galt, var Danmark jo et retssamfund, og det skulle jeg jo som bekendt være stolt af. Desværre er it-branchen noget udfordret for tiden med hensyn til retssamfundet og at vi alle er lige for loven. Der arbejder efterhånden rigtig mange udenlandske kollegaer i Danmark. Især fra Indien og Pakistan. Da overenskomster ikke er udbredte i it-branchen er der bla. indført en lovmæssig beløbs-ordning på knap 29.000 kr. om månenden for at få arbejdstilladelse. Så var idéen, at vi i det mindste kunne undgå at slå bunden ud af lønnen og arbejdsforholdene i branchen. Der er dog ingen der med sikkerhed kan sige at de alle sammen får mindst 29.000 kr. om måneden. Problemet er nemlig, at staten ikke kontrollerer det ordenligt, fagbevægelsen ikke må få det oplyst og hvis en indisk it-professionel afslører at han får under de 29k, bliver han automatisk sigtet af politiet for socialt bedrageri og sendt på næste fly hjem. Derhjemme kan de ikke få arbejde, da alle der afslører for lav løn bliver blacklistet af de indiske arbejdsgivere. Det eneste vi ved, er at den gennemsnitlige løn for danske it-folk er svagt faldene, og at en af årsagerne er underbetalt udenlandsk arbejdskraft (social dumpning). Den eneste gang PROSA fik oplysninger om de faktuelle lønninger for omkring 100 udenlandske it-folk, blev de fusket på det groveste og firmaet idømt en af de største bøder i Danmarks-historien for systematisk underbetaling. Ham der whistlede blev selvfølgelig sendt hjem på først fly, sigtet af dansk politi for social svindel og nægtet arbejde i Indien. Det kan dog nemt undgås med at bruge det nye e-indkomst-register. Det må være muligt at lave et system, der løbende sammenligner de aftalte vilkår for opholdstilladelse med det, der registreres som udbetalt i e-indkomstregistret. Det sker rutinemæssigt, hvis der ansøges om forlænget ophold, men det bør udvides til en omfatte alle udenlandske kollegaer. Både for deres skyld - men sandelig også for vores! Det har jeg tænkt at sige personligt til Leif Lahn Jensen, Johanne Schmidt-Nielsen og Lisbeth Bech Poulsen til demonstrationen 1.oktober. Men jeg tror faktisk det virker bedre, hvis vi kommer flere end bare mig og Hanne. Så skal du ikke med ?
Posted on: Tue, 24 Sep 2013 19:30:31 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015