”Knud Romer sagde" Jeg vil leve i et anstændigt samfund, hvor - TopicsExpress



          

”Knud Romer sagde" Jeg vil leve i et anstændigt samfund, hvor vi passer på de svageste, på børnene, på de syge og på de gamle. Jeg er vågnet op af illusionen om, at vi havde et velfærdssamfund, da jeg blev 50, min far var blevet 90, og det var første gang nogensinde, vi havde kontakt med det offentlige. Vi har passet på os selv og forsørget os selv. På det tidspunkt åbner der sig et mareridt for mig. Vi skubber vores gamle ud i nogle institutioner, der er fuldstændig klinisk institutionaliserede, hvor de sidder på 10 kvadratmeter hamsterbur, der lugter af tis, de får serveret hundeæde. Hør en engang, vi er et af verdens rigeste samfund, vi går rundt og bryster os med, at vi har verdens bedste kokke. Hvad rager de kokke mig, hvis de ikke er nogen nytte for de gamle, hvis de spiser hundeæde? Hvad rager det mig, at Bjarke Engels laver en skyskraber i New York? De skulle prøve at lave nogle flotte, ordentlige plejehjem, hvor vi kan blive gamle med værdighed.” Kim Bilsøe: ”Men hvad, hvis vi ikke har penge til det?” ”Så hold op med at tale med alle de teknokrater og talende Excel-ark. Jeg vil snakke om værdier, hvad er det for et samfund, vi vil have, hvad er det for et liv, vi vil leve? Så lad os snakke om solidaritet, næstekærlighed, tillid, tryghed, lad os finde ud af hvordan vi vil have et liv, hvordan vi vil leve med vores familier, og så lad os indrette samfundet efter det.” ”Det onde socialkontor, det er jo bare udøvende og dømmende magt i et, og dér (om udsendelsen ”Aktion Socialt Bedrageri red.) stikker man bare et kamera op i middelløse menneskers ansigter og laver menneskelig zoologisk have. Det er sådan et lillebitte figenblad af motivation, som skulle være at sætte en debat om socialt bedrageri. Den debat er hurtig forbi: er det ok? Nej. Godt, lad os komme videre. Det der er jo bare til skræk og advarsel og for at åbne folkedybet for forargelse, sadisme og ydmygelser, men det kommer ingen steder hen. Ved du hvad, de der lommepenge der, 7 milliarder kroner ik’, som folk der er i en situation, hvor de er nødt til at snyde og bedrage og stå til regnskab for så små beløb, de er i en situation, hvor deres midler er så små, at jeg ikke misunder et af de mennesker og deres situation. Jeg tror ikke, vi skal forfølge dem. Hvor er alle de mennesker, der sidder i Schweiz bag hække og advokater, som har ruineret banker? Jeg har lige hørt en Mærsk-direktør, som tjener 20 millioner kroner om året sige, at han synes at mindstelønnen skal ned. Han tjener 200 millioner på ti år. Så skal jeg sidde og høre på en eller anden, der skal snyde for at få råd til varmt vand.”
Posted on: Sun, 30 Jun 2013 20:53:41 +0000

Trending Topics



Recently Viewed Topics




© 2015